For at komme til at arbejde som læge skal du aflægge lægeløfte og gennemføre den kliniske basisuddannelsen (tidligere hed den turnusuddannelsen), som er tilrettelagt og koordineret af Sundhedsstyrelsen.

Den kliniske basisuddannelse varer 12 måneder: 6 måneder på et hospital og 6 måneder hos en alment praktiserende læge.

Når du har afsluttet den kliniske basisuddannelse, kan du arbejde som underordnet sygehuslæge eller videreuddanne dig til speciallæge. Uddannelsen til speciallæge tager mellem 4-7 år. I Danmark er der 25 anerkendte specialer, hvoraf nogle er opdelt i flere selvstændige specialer. De to specialer, som jeg her vil se nærmere på, er Psykiatri og Børne- og ungdomspsykiatri. Uddannelserne er af 5 års varighed og består af en introduktionsstilling på 1 år samt en hoveduddannelse på 4 år.

Oversigt over vejen til speciallæge i psykiatri: 

• Psykisk betingede legemlige symptomer og belastnings- og tilpasningsreaktioner, herunder kriser
• Spiseforstyrrelser
• Personlighedsforstyrrelser
• Seksuelle afvigelser
• Psykiske sygdomme hos oligofrene
• Psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser opstået i barndom eller adolescens

Beskrivelse af Specialet Psykiatri

Psykiatri er det lægevidenskabelige speciale, der beskæftiger sig med årsagssammenhænge, udvikling, forståelse, behandling og forebyggelse af psykisk sygdom og adfærdsmæssige forstyrrelser hos voksne. De psykiatriske sygdomme klassificeres på grundlag af sygdommenes kliniske fremtræden og forløb og beskrives ved anvendelse af psykopatologisk terminologi.
På baggrund heraf kan sygdomsenheder beskrives, og der kan redegøres for den nuværende viden om ætiologi, patogenese, behandlingsmuligheder og prognose.

Faget beskæftiger sig med forebyggelse, diagnostik og behandling. Behandlingen omfatter biologiske, psykoterapeutiske og psykosociale behandlingsmetoder. Vægtningen af de forskellige metoder afhænger af den enkelte patients problemstilling, men alle tre spiller en rolle og samordnes i den endelige behandlingsplan. Et grundlæggende princip er at tilbyde den behandling, der er effektiv og mindst indgribende i patientens integritet og tilværelse. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.

Hovedopgaver

I psykiatri er der følgende hovedopgaver:
• Organiske psykiske sygdomme
• Misbrugsrelaterede psykiatriske sygdomme
• Skizofreni og andre psykoser
• Affektive lidelser
• Angst- og tvangslidelser
• Psykisk betingede legemlige symptomer og belastnings- og tilpasningsreaktioner, herunder kriser
• Spiseforstyrrelser
• Personlighedsforstyrrelser
• Seksuelle afvigelser
• Psykiske sygdomme hos oligofrene
• Psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser opstået i barndom eller adolescens

Specialet har særlige opgaver i forhold til retspsykiatri og selvmordsforebyggelse, som går på tværs af ovenstående hovedopgaver. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være
af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter.

Beskrivelse af uddannelsens opbygning

Den psykiatriske speciallægeuddannelse er som sagt berammet til 5 år og består af introduktionsuddannelsen (12 måneder) og hoveduddannelsen (48 måneder). På landsplan er der dimensioneret 50 H-forløb og 100-150 I- forløb. De fordeler sig på følgende måde: Uddannelses Region Nord (herunder Region Midt) har 19 H-forløb og 39 I-forløb, Region Syd har 11 H-forløb og 22 I-forløb og Region Øst har 23 H-forløb og 46-49 I-forløb. For børne- og ungdomspsykiatrien er der på landsplan 59 H-forløb og 30 I-forløb. Heraf har Uddannelses Region Nord (herunder Region Midt) 17 H-forløb og 6 I-forløb, Region Syd har 20 H-forløb og 11 I-forløb og Region Øst har 23 H-forløb og 13 I-forløb.

Ved at klikke på hhv. Region Nord og Region Midt i menuen til venstre kan du læse mere om de enkelte sygehuse i disse regioner som tilbyder I- og H-stillinger. Alle I- og H-stillinger opslås på laegejob.dk

 Se skemaet i fuld størrelse her

Beskrivelse af specialet Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og ungdomspsykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering ved psykisk sygdom hos børn og unge. I alle aspekter af arbejdet inddrages såvel patient som
familie og det omgivende netværk. De mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser omfatter et bredt spektrum af lidelser fra medfødte udviklingsforstyrrelser og deraf afledte adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser til psykiske lidelser som skizofreni, angst og depression. Tillige ses hyppigt spiseforstyrrelser og tvangslidelser. De børne- og ungdomspsykiatriske lidelser optræder med baggrund i biologiske, psykologiske og sociale årsager ofte i forskellige kombinationer. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.

Det centrale element i såvel undersøgelse, diagnostik som behandling er samtalen med patienterne, deres familier og med samarbejdspartnere. Desuden gennemføres undertiden samtaler med grupper af patienter eller pårørende. Børne- og ungdomspsykiateren skal således være trænet i samtaleteknik og skal kunne udvise indlevelse, empati og overblik også under vanskelige omstændigheder. Samtalerne suppleres ofte med strukturerede interviews og spørgeskemaer. Udover de diagnostiske og terapeutiske samtaler foretages somatiske undersøgelser og medicinsk behandling.

Hovedopgaver

 I børne- og ungdomspsykiatri er der følgende hovedopgaver:
• Misbrugsrelaterede psykiske tilstande
• Skizofreni og andre psykoser
• Affektive lidelser, fx maniodepressive lidelser
• Angst og tvangslidelser
• Psykisk betingede legemlige symptomer
• Belastnings- og tilpasningsreaktioner
• Spiseforstyrrelser
• Personlighedsforstyrrelser
• Psykiske lidelser hos mentalt retarderede
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelser
• Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndommen: Hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD), adfærdsforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser og Tourette Syndrom. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling, som kan være af både biologisk, psykoterapeutisk og psykosocial karakter, ligesom det kan være rådgivning, undervisning, netværksarbejde og familieindsats.

Introduktionsuddannelse

Formålet er at: Introducere, skabe viden om og interesse for de i Børne- og ungdomspsykiatrien hyppigst forekommende sygdomme og forstyrrelser, Introducere børne- og ungdomspsykiatriens specifikke arbejdsform og danne grundlag for en vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed til videreuddannelse i specialet. Indhold: Under supervision at: Modtage, diagnosticere, undersøge og behandle de hyppigst forekommende patientkategorier og Få introduktion til den teoretiske side af specialet igennem deltagelse i tværfaglige kurser, kurser i børne- og ungdomspsykiatri, almen psykiatri og psykoterapi. Introduktionskursus omfatter uddannelsesaktiviteter organiseret af DPS, er ikke obligatorisk og kan evt. erstattes af teoretiske kurser der dækker de samme kompetencer.

Hoveduddannelse

Formålet er: Uddannelse af lægen til at opnå specialistviden indenfor diagnostik, undersøgelse og behandling af almindeligt og sjældnere forekommende børne- og ungdomspsykiatriske sygdomme og forstyrrelser, Opnåelse af større viden om differentialdiagnostiske problemstillinger og At kunne varetage forebyggelse, formidling, undervisning og administration vedrørende børne- og ungdomspsykiatriske sygdomme og forstyrrelser på speciallægeniveau. Indhold under supervision: Planlægge og forestå diagnostik, undersøgelse og behandling af børne- og ungdomspsykiatriske patienter og deres familier, Indgå i samarbejde med andre instanser, Deltage i og forestå teoretisk undervisning og projektarbejde, Udføre vejlednings- og undervisningsopgaver og Indgå i administrative opgaver under supervision. Generelle kurser: Kursus i kommunikation, pædagogik og vejledning, Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Specialespecifikke Kurser: fire kurser af tre dages varighed, som skal give en bred teoretisk baggrundsviden om udredning og behandling af de i målbeskrivelsen udvalgte syndromer. Derudover indgår fokuserede kliniske ophold i Psykiatri og Pædiatri. Formålet for de to ophold er at kunne vurdere og behandle patienter med de mest almindelige psykiatriske lidelser, da disse lidelser ofte debuterer i barne- og ungdomsårene, og en del børne- og ungdomspsykiatriske patienter har forældre med disse lidelser og at opnå rutine i at foretage somatisk og neurologisk undersøgelse af børn/unge; at opnå rutine i at gennemføre undersøgelse af det akut medtagede barn og dets familie; at kunne identificere neuropædiatriske og psykosomatiske tilstande, der ofte indgår i differentialdiagnostikken eller befinder sig i en grænsezone mellem pædiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

Aflønning

Læger i klinisk basisuddannelse og introduktionsforløb ansættes som reservelæger og aflønnes efter anciennitet hvorefter grundlønnen (årlige nettoløn) pr. 1.4.2010 ligger mellem 276.000 og 302.000 kr. Læger i hoveduddannelsesforløb ansættes som reservelæge de første 2½ år af uddannelsesforløbet, hvorefter den videre ansættelse sker som 1. reservelæge. Pr. 1.4.2010 er grundlønnen for 1. reservelæger 349.000 kr.
Se mere på okportal.dk