Nyheder
Udvalg i PSM
I PSM findes lige nu tre udvalg; udvalget for rekruttering, for arrangementer og for fondssøgning

 

Rekrutterings-udvalget

Formålet med rekrutterings udvalget er:

At indsamle kendt viden om forhold af betydning for rekruttering af medicinstuderende til psykiatri specialet.
På baggrund af denne viden at fremkomme med ideer til at øge rekrutteringen af medicinstuderende til specialet.
Den viden og de forslag vi i sidste ende kommer frem til, videregives til Dansk Psykiatrisk Selskab, således at de har noget at arbejde med i deres bestræbelser på at øge rekrutteringen af medicinstuderende til psykiatri specialet.

Medlemmer i udvalget

Vi søger medlemmer af PSM til at deltage i udvalget. Man behøver ikke have speciel interesse i psykiatri, da formålet netop er at belyse, hvorfor så mange medicinstuderende fravælger dette speciale.

Er du interesseret i at være medlem i rekrutterings udvalget skriver du til psm@studmed.au.dk. Du vil herigennem få kontakt til Kathrine Hesselberg eller Rasmus Cleeman, som medlemmer i udvalget fra bestyrelsen.



 

Arrangements-udvalget

Et udvalg som beskæftiger sig med hvilke kommende arrangementer, der kunne være spændende at afholde. Man har her muligheden for at foreslå et emne til et foredrag og medhjælpe til at få det stablet på benene. Dette indebærer bl.a. kontakt til den enkelte foredragsholder, booking af lokale, bestille mad og ikke mindst annoncering af arrangementet.

Udvalget giver i høj grad mulighed for, at man kan sætte et personligt præg på et arrangement ved at komme med en ide til et emne. Det giver gode muligheder for at skabe kontakter bl.a. til foredragsholdere, og det giver god erfaring i, hvad det vil sige at stå for et arrangement.

Man behøver ikke binde sig til udvalget i en længere periode, men kan også vælge blot at medhjælpe ved et bestemt arrangement, man finder spændende eller selv har fået ideen til.

 

 

Fonds-udvalget

Fondsudvalget består af 2 personer, som begge er medlem af bestyrelsen af PSM.
Udvalget har til opgave at søge økonomiske bevillinger til afviklingen af foreningens aktiviteter.
Desuden har udvalget til opgave at fremskaffe og holde styr på diverse ting som kan bruges som gave til foreningens foredrag.