Nuværende stilling: Reservelæge, Klinisk Assistent/ph.d.- studerende. Neuropsykiatrisk Forskningsenhed på Center for Psykiatrisk Forskning, AUH, Risskov.

Hvad går Psykiatrisk Summer School ud på?
Psykiatrisk Summer School skal give medicinstuderende mulighed for at lære om psykiatri på en sjov og spændende måde. Man kan sagtens risikere at komme ud på den anden side af studiet uden at have et nuanceret billede af hvad psykiatri er. Det er jo især ærgerligt, hvis mere viden havde fået én til at vælge det som speciale. Fx ved mange ikke at psykiatri er et af de største lægelige specialer og mange kender ikke til Center for Psykiatrisk Forskning, som jo faktisk er en ret stor afdeling med 70-80 ansatte. Psykiatrisk Summer School giver noget andet end man kan få på studiet. Underviserne er særligt udvalgt på baggrund af deres erfaringer med de forskellige psykiatriske emner og lidelser vi har valgt at tage op. Det har også været vigtigt for os, at sommerskolens deltagerne får mulighed for at møde patienter eller tidligere patienter i et forum, hvor der både er god tid til at høre patientens fortælling og selv stille spørgsmål til patienten. Derudover er der selvfølgelig også mere afslappede events som grillaften hos professoren, biograftur og quiz. Alt i alt en god blanding.

Et par ord om din vej fra studiet og til hvor du er i dag:
Jeg havde en håndfuld vikariater i løbet af studiet på kirurgisk i Grenå, medicinsk i Esbjerg og til sidst på psykiatrisk i Risskov. Sidstnævnte var egentligt fordi det var mageligt at det lå i Århus. Resten af studiet tog jeg, som studiejob, vagter på psyk. i Risskov – jeg havde jo haft min andel af FADL-vagter på det tidspunkt. Efter studiet gennemførte jeg turnusuddannelsen på Herning Sygehus, altså halvandet år fordelt på kirurgi, medicin og almen praksis. Så kom tiden jo, hvor jeg pludseligt selv havde bestemmelsesret over min karriere. Mine erfaringer indenfor psykiatrien havde pirret mig nok til at jeg ville prøve det ordentligt af, så jeg søgte en introstilling på afd. Syd i Risskov og mens jeg var der, udforskede jeg mulighederne for at lave en ph.d. i psykiatri. Jeg vidste bare, at projektet skulle være biologisk orienteret, men havde ellers ikke de store krav. Og nu er jeg så et års tid inde i min ph.d. om sammenhængen mellem strukturelle forandringer i hjernen ved depression og aterosklerose af koronarkarene.

Hvordan var din første vagt på et psykiatrisk hospital?
Jeg kan faktisk ikke huske, præcis hvordan min første vagt var. Men jeg kan huske, at jeg havde nok at se til i starten, da man jo som vagthavende i Risskov tager sig af hele hospitalet, dvs. 150-200 patienter, der kan fejle alt mellem himmel og jord. Og samtidig skulle man jo lige have styr på det juridiske, da der jo jævnligt opstår situationer, hvor tvang er involveret. Så der var i hvert fald udfordringer nok.

Hvordan blev du modtaget af dine kollegaer?
Jeg fik en fin modtagelse. Jeg kan huske, at overlægen, Lise Bernsted på afd. S2, hvor jeg var studentervikar, altid tog mine spørgsmål meget seriøst og altid tog sig god tid til at gennemgå problemstillinger med mig.

Hvad synes du om uddannelsen til speciallæge i psykiatri?
Nu har jeg jo selv kun haft en introstilling og det har været helt fint. Men generelt tror jeg, at kvaliteten af et uddannelsesophold, som ved alle andre specialer, handler meget om hvilken afdeling man er på og hvem der i øvrigt er på afdelingen af læger og andet personale i det tidsrum man er der.

Hvorfor valgte du at forske inden for psykiatrien?
Neuropsykiatrisk forskning er vildt spændende. Hjernen er et ekstremt kompliceret organ og selvom vi ved en helt masse om hjernen, er der stadig rigtig meget vi ikke forstår, så der er gode muligheder for at slippe den lille pioner løs. Og feltet er under eksplosiv udvikling hvad angår undersøgelsesmetoder, fx med nye og bedre former for MR og PET. Medicinstuderende er altid velkomne til at kontakte Center for Psykiatrisk Forskning og høre om mulighederne for at lave et forskningsår hos os. Der vil ofte være mulighed for at komme på et projekt eller starte noget op, men det er selvfølgelig ikke altid at timingen er til det.

Er psykiatri et farvel til somatikken?
Nej. Jeg har ofte somatiske problemstillinger i psykiatrien. Typisk er det mindre alvorlige ting som dyslipidæmi, hypertension, hypotyreose, UVI osv., men det kan også være mere akut, fx kramper eller brystsmerter.

Hvilken diagnosegruppe finder du mest interessant og hvorfor?
Jeg har en forkærlighed for behandling af depression. Det er svært at sige hvorfor, men det fascinerer mig, at sygdommen kan ramme alle, enten i forbindelse med psykiske belastninger eller ud af den blå luft, og på hvilket som helst tidspunkt i livet. Det er samtidig en ekstremt pinefuld lidelse, men som heldigvis oftest er taknemmelig at behandle, dvs. der er stor behandlingssuccesrate.

Har du oplevet noget igennem dit arbejde i psykiatrien som har påvirket dig som menneske?
Det gør jeg hele tiden. Det lyder jo lidt lavpraktisk det med at ”kigge på hele mennesket”, som jo er vigtigt i psykiatrien, men det spændende ved det er at man får et indblik i et hav af menneskeskæbner, på godt og ondt, og det kan ikke undgå at påvirke én selv – på godt og ondt – heldigvis mest godt. Det er meget sjældent, at jeg har oplevelser, som påvirker mig negativt.

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud i dit liv lige nu og hvordan er mulighederne for at kombinere arbejdet med et familieliv ved siden af?
Lige nu, hvor jeg laver ph.d., har jeg god mulighed for fleksibilitet. Meget praktisk da jeg lige har fået en søn. Der er selvfølgelig perioder op til diverse deadlines, hvor jeg har lange arbejdsdage – og aftener. Men jeg ved jo næsten altid, hvad jeg møder ind til og det er da rart for en periode.

Hvad er dine tanker omkring tværfagligt samarbejde med fx alment praktiserende læger, psykologer, socialrådgivere osv.?
I klinikken er der meget tværfagligt arbejde med de nævnte samarbejdspartnere. I forbindelse med mit projekt samarbejder jeg meget med Hjertemedicinsk Afd. i Vejle og diverse psykiatriske afdelinger i regionen. Jeg har også et samarbejde med en kollega på gastromedicinsk afdeling på Nørrebrogade.

Hvordan ser du psykiatrien i fremtiden?
Efterhånden som vi får mere og mere viden om de psykiatriske lidelser, tror jeg, at psykiatrien generelt bliver mere biologisk orienteret end den har været hidtil. Samtidig bliver evidensbaseret behandling mere udbredt pga. de mange studier der bliver gennemført. Jeg er selv med i et nyt psykiatrifagligt selskab, Dansk Selskab for Klinisk Psykofarmakologi, hvor vi netop arbejder for at udbrede viden om evidensbaseret psykofarmakologi og gøre denne viden let tilgængelig for klinikken, bla. via vores hjemmeside www.psykofarmakologi.dk.

Hvor ser du dig selv om 10 år?
Svært spørgsmål. På en tropeø med en cocktail i hånden… eller, måske mere realistisk, på en specialiseret ambulant psykiatrisk afdeling eller måske i forskningsverdenen. Hvem ved, der er mange muligheder.

Andre ting som du har lyst til dele med dine kommende kollegaer?
Ikke andet end at hvis man spekulerer på om psykiatri kunne være en mulighed, så få det afprøvet, fx via en introstilling. Det er så ærgerligt aldrig at finde ud af, hvor spændende det er. Eller man kunne jo også tage på Psykiatrisk Summer School 2010.