Et par ord om din vej fra studiet og til hvor du er i dag:

Studiet levede op til mine (høje) forventninger. Det gjorde arbejdet som læge ikke.
Der hvor jeg fik ros, var hvor jeg havde taget mig tid til at tale med patienten. Men det var ikke det der blev vægtet, det var mere ”produktionen”, altså at være hurtig til at se patienter, skrive journaler, osv. Jeg prøvede først den meget stressende men interessante hverdag som læge på en intern medicinsk afdeling. Det var simpelthen for travlt. På anbefaling prøvede jeg psykiatri, da jeg jo syntes samtalen var spændende. Siden har jeg født mig mere ”hjemme” som læge og har ikke været i tvivl om, at psykiatri er det rigtige speciale for mig. 

Hvordan var din første vagt på et psykiatrisk hospital?

- Det var en fadl-vagt hvor jeg skulle sidde fast vagt ved en suicidal kvinde. Vagten var stille og rolig, der skete ikke noget specielt og jeg fulgte bare med hende rundt. 

Hvad er det bedste ved at være overlæge/professor/speciallæge i psykiatrien?

- At der er tid til samtalen og at lære patienten at kende. Man kommer hele vejen rundt patienten og oplever kontinuitet. Der er også mange spændende teorier og ny forskning indenfor området. Det er kompliceret og udfordrende.

Har du oplevet noget igennem dit arbejde i psykiatrien som har påvirket dig som menneske?

- Som psykiater møder man mange mennesker med få ressourcer og indser, hvor godt de fleste i Danmark faktisk har det. Man kan også blive vred over, når netværket og kommunen svigter. Det har nok givet mig mere ydmyghed, færre fordomme og en viden om hvor vigtige personlige ressourcer og et socialt netværk er. 

Hvilken diagnosegruppe finder du mest interessant og hvorfor?

- Jeg kan specielt godt lide de ældre patienter, da de har en lang historie bag sig med mange erfaringer og ofte er meget taknemmelige. De har ofte affektive sygdomme og demens, og de er sværere at få øje på psykisk sygdom hos ældre. 

Er der nogle diagnoser som du mener bør ’slettes’ og/eller tilføjes/udvides?
Skizofreni er ikke kun en sygdom, det oplever man meget tydeligt i klinikken. Jeg tror, at forskning fremover vil udvide den til flere sygdomme. 

Har du haft nemt ved at kombinere dit familieliv med arbejdslivet?

- Det er aldrig nemt at kombinere et fuldtidsarbejde med skæve arbejdstider med et familieliv, men det er gået ok. Det hjælper, at have en partner, med mere ”normale” arbejdstider. 

Hvorfor mener du at psykiatere ikke kan erstattes af eksempelvis psykologer og/eller alment praktiserende læger?

- Man behøver bare at kigge på alle overbelagte psykiatriske afdelinger for at få noget af svaret.
En psykolog ser på hvad patienten mener den fejler. En psykiater ser på hvad patienten også kan fejle og hvad den ikke fejler. En psykiater udelukker somatisk sygdom som medvirkende faktor. Dette ville en psykolog overse. En psykolog kan ikke ordinere medicin og bør heller ikke kunne det med sin manglende somatiske viden.
En praktiserende læge kan meget men har ikke en psykiaters specielle viden omkring f.eks. psyko-farmakologi, tvang, terapi, mm. Speciallæger i psykiatri mener ikke, at de ved nok om psyko-farmakologi, hvordan kan praktiserende læger så kunne det?

Hvordan ser du psykiatrien i fremtiden?

- Sammen med somatikken med meget mere tværfagligt samarbejde. Det bliver et mere populært speciale, når flere får øjnene op for det, via turnus i psykiatrien og nemmere tilgængelighed for en stilling end i andre specialer.

Hvad er dit bedste råd til en kommende psykiater?

Giv ikke op, bare fordi det lige nu er lidt for presset i dit arbejde som læge. 

Andet du har lyst til dele med dine kommende kollegaer?

- I mange lande er psykiatrien et af de specialer med mest prestige.
Mange læger skifter bane, efter at have prøvet at arbejde indenfor psykiatrien som del af en blokstilling eller lignende, selv om de tidligere aldrig havde kunnet forestille sig at være psykiater. Begge dele er værd at tænke over.