Et par ord om din vej fra studiet og til hvor du er i dag

Jeg var meget privilegeret som nybagt læge, brugte 7 år på min turnus, og ville ikke have undværet 1 måned. Jeg mener jeg blev en rigtig god læge af at tage tid til at undersøge mange specialer (gynækologi/obstetrik, kirurgi, anæstesiologi, intern medicin, neurologi, neurokirurgi)
Hver gang jeg mødte et nyt speciale var det det jeg ville specialisere mig i. Et var sikkert, psykiater ville jeg ikke være, indtil jeg i et psykiatrisk sommerferievikariat for at opnå B-autorisation traf den meget karismatiske professor Erik Strømgren, en af den psykiatriske epidemiologis fædre. Han inviterede mig med i et internationalt skizofreniforskningsprojekt, var en Guds benådet lærer og vejleder, en kulturpersonlighed af dimensioner. Jeg har været i Psykiatrien siden og har aldrig fortrudt mit valg, slet ikke efter at jeg på Aalborg Psykiatriske Sygehus har set hvad en moderne progressiv sygehusledelse kan udrette.

Hvordan var din første vagt på et psykiatrisk hospital? 

- Jeg mødte som stud. med. til klinisk kursus i psykiatri en efterårsdag i 1971, blev der et kvarter, hvorefter jeg ikke satte mine ben på Psykiatrisk Hospital før jeg startede med weekendvagt i et reservelægevikariat i sommeren 1979 – og blev vildt begejstret over de spændende problemstillinger jeg blev præsenteret for. 

Hvad er det bedste ved at være overlæge/professor/speciallæge i psykiatrien?

- Mødet med forskerkollegaer, kliniske kollegaer og medarbejdere ved opbygningen af den klinisk psykiatriske forskning i Region Nordjylland og ikke mindst de nye generationer af interesserede og engagerede medicinstuderende, mine kommende kollegaer i mødet om udforskningen af de spændende hjernesygdomme i hele deres bredde fra neuroimaging til sociale og psykologiske aspekter ved sygdommene.
Nærheden til somatiske kollegaer, fællesskab om forskningsprojekter og samarbejde med kollegaer, medarbejdere og ledelse i en organisation præget af visioner og pionerånd. 

Har du oplevet noget igennem dit arbejde i psykiatrien som har påvirket dig som menneske?

- At arbejde tæt sammen med psykisk syge og deres familier, privilegiet ved at lære, hvordan en sygdom (in casu psykiatrisk) involverer familiære, sociale og arbejdsmæssige omgivelser til den syge, lære hvor lidt sygdommen per se betyder for den enkelte, lære hvordan funktionsindskrænkning, kognitivt, somatisk, socialt, arbejdsmæssigt er af langt større betydning for den syge end lige netop symptomerne. Jeg har lært, hvordan sygdom kan ramme os alle, hvor stærkt mennesket er – og hvor lidt mine egne luksusproblemer egentlig fylder (bør fylde).

Hvilken diagnosegruppe finder du mest interessant og hvorfor?

- Den diagnosegruppe man fordyber sig i, ved mest om, bliver ekspert i, er altid den mest interessante.
Personligt brugte jeg rigtig mange år til udforskning af skizofrenisygdommenes epidemiologi (som jeg også skrev disputats om). De sidste 5-6 år har jeg taget en gammel interesse op, de psykiatriske folkesygdommes epidemiologi, forløb, prognose, behandling og især forebyggelse, med fokus på især depressionssygdomme, men også angstsygdomme.

Er der nogle diagnoser som du mener bør ’slettes’ og/eller tilføjes/udvides?

Færre end 20 diagnoser tegner sig for 50 % af alle de mange tusinde diagnoser vi afgiver hvert år i det psykiatriske sygehusvæsen i forbindelse med indlæggelser, ambulante forløb og distriktspsykiatri, godt 50 diagnoser tegner sig for 75 %, og godt 150 for 95 %. De resterende ca. 400 diagnoser bliver kun brugt meget sjældent, 10 % bliver aldrig brugt.
Der kunne måske godt behøves en sanering? 

Har du haft nemt ved at kombinere dit familieliv med arbejdslivet?

- Som ung reservelæge var arbejdsuger på 60-70 timer ganske almindelige, en weekendvagt på en mindre somatisk afdeling foregik fra vagtværelset fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Jeg var vildt engageret i mit arbejde, fag- og arbejdsidiot og har budt min familie forhold som jeg dybt fortryder i dag.
På den anden side er det min klare holdning, at man ikke kan blive en rutineret læge og slet ikke akademiker, hvis man holder strengt på en 37 timers arbejdsuge. Mit ønske for unge kollegaer er, at de finder en mellemvej mellem 1970’ernes arbejdsvanvid og den lønmodtager mentalitet, der har sneget sig ind i vores profession.

Hvorfor mener du at psykiatere ikke kan erstattes af eksempelvis psykologer og/eller alment praktiserende læger?

- Psykiatri er et lægevidenskabeligt speciale. Man skal have et indgående kendskab til neuroendokrinologi, kardiologi, lipidstofskifte, thyreoidealidelser, neurokirurgi, neurologi og neuroradiolog for blot at nævne nogle af de områder som psykiatrien ligger pakket ind i. Hvordan tanken at psykologer skulle kunne ”erstatte” psykiatere overhovedet er opstået, går over min forstand. Almen praktiserende læger der ikke har deres ophold på neurologisk afdeling, endokrinologisk afdeling, neuroradiologisk afdeling etc. på al for lang afstand kan muligvis ”rehabiliteres”. Misforstå mig ikke, psykiatrien kan ikke undvære psykologer og almen praktiserende kollegaer som endog meget nære samarbejdspartnere. 

Hvordan ser du psykiatrien i fremtiden?

- Som et fuldt integreret ”somatisk” speciale på samme etage som neurologi, neuroradiologi, neurofysiologi, neurokirurgi, neuroendokrinologi i det store moderne sygehus.

Hvad er dit bedste råd til en kommende psykiater?

- Find en metode til at udvide turnus og gøre 4-års regel til ”mange”-års regel ved vikariater, udlandsophold og hvilke krumspring du ellers kan finde på. Du kan ikke blive en ordentlig psykiater hvis du ikke har en bred somatisk uddannelse. Når tiden er moden og du ved hvor din interesse er, find dig da et område, som du kan fordybe dig i, og som kan blive ”dit” akademiske ekspertområde og følgesvend gennem resten af din karriere.

Andet du har lyst til dele med dine kommende kollegaer?

- Du skal være så velkommen i et fantastisk spændende speciale der rækker fra neurofysiologi og neurobiologi til psykofarmakologi, neuropsykologi til socialpsykiatri og psykoterapi. Altså et meget bredt og varieret speciale, hvor næsten enhver interesse vil kunne tilgodeses.