Et par ord om din vej fra studiet og til hvor du er i dag

- Jeg fandt hurtigt ud af på studiet, at psykiatrien var det felt i lægevidenskaben, hvor jeg havde mulighed for at tilfredsstille min nysgerrighed og forståelse af, hvilke kræfter der styrer og regulerer menneskets følelser og handlinger. Derfor blev jeg også naturlig tiltrukket til psykoterapien, der samtidig gav mig mulighed for at bruge mine fortolknings og indlevelses evner.
Jeg har altid været fascineret af historier og bliver igen og igen forundret og fascineret over mine patienters historie.
Under studiet deltog jeg i en studenter supervisionsgruppe under ledelse af overlæge Torben Bendix og havde min første psykoterapi patient her. Det stod mig helt klart at jeg ville være psykiater og specialisere mig i psykoterapi. Da jeg fik turnus i Hjørring tog jeg derfor kontakt til overlæge Else Bolvig på psykiatrisk afdeling, der generøst tilbød mig supervision og psykoterapi patienter.
Herefter gik det slag i slag – jeg fik min introduktionsuddannelse på Brønderslev Psykiatriske Sygehus og siden min kursusstilling på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Siden arbejdede jeg flere år på psykoterapeutisk afdeling i Aalborg og fik som koordinator for psykoterapiuddannelsen uvurderlig erfaring med at planlægge og koordinere en længerevarende uddannelse. Samtidig har jeg under hele min karriere undervist meget, først på sygeplejerske- og ergoterapeut uddannelserne, siden på psykiatrisk hospital, på I- og U-kurser og diverse andre sammenhænge. Om ikke andet så har jeg lært enormt meget af dette.
I 1998 blev der en stilling ledig på Psykoterapeutisk afdeling i Risskov som jeg søgte og fik, hvilket gav mig fornøjelsen af et meget inspirerende samarbejde med kompetente kollegaer.
I forbindelsen med udarbejdelsen af en ny psykiatriplan i 2001 blev jeg ansat i min nuværende stilling som leder af Klinik for Personlighedsforstyrrelser i Risskov. Her har jeg forenet min interesse for mennesker med personlighedsforstyrrelser og psykoterapi. I klinikken har vi et to årigt behandlingsprogram til mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse, som samtidig danner grundlag for vores forskning. 

Hvordan var din første vagt på et psykiatrisk hospital?

- De første psykiatriske patienter mødte jeg på mine somatiske vagter, hvor jeg sneg mig til at tale længere med dem end strengt nødvendigt. Jeg husker derfor min første psykiatriske vagt som meget spændende og tilfredsstillende, for nu kunne jeg jo uforstyrret og uden kamuflage gennem samtalen undersøge og forsøge at forstå det lidende menneske foran mig. Det har altid været vigtigt for mig, uanset hvor jeg har arbejdet, det være sig i skadestue, på lukket afdeling eller psykoterapeutisk afdeling, at skabe et rum hvor patienten følte sig velkommen og i hvilket deres historie kunne udfolde sig. 

Hvad er det bedste ved at være overlæge/professor/speciallæge i psykiatrien?

- Et inspirerende og alsidigt arbejde der aldrig bliver rutinepræget. Hele tiden bliver man konfronteret og udfordret med menneskelige problemstillinger, der ikke umiddelbart er forståelige. Samtidig er den psykoterapeutiske proces meget fascinerende og tilfredsstillende, fordi den giver terapeuten mulighed for at se mennesker vokse og blive i stand til at rumme og regulere deres ofte ubærlige følelser. Samtidig at se mennesker gøre sig fri fra smertens bånd, komme ud af det klaustrofobiske rum og få et tilfredsstillende liv i relation til dem selv og andre. Denne proces kan være meget skræmmende for patienten og til tider også for terapeuten, og kræver at der etableres et samarbejde, samt at patienten har det fornødne mod. I dette arbejde har jeg fundet at den psykoanalytiske reference ramme, med inddragelse af neurobiologiske fund, giver de mest nuancerede modeller til forståelsen af den menneskelige psyke. 

Har du oplevet noget igennem dit arbejde i psykiatrien som har påvirket dig som menneske?

- Ja - stort set hver dag. Faktisk er der ikke den store forskel på de processer og følelser der styre patienten og dem der styrer behandlerne. En mulig side effekt af psykoterapi er at behandleren selv lærer noget. Det er min erfaring at effektiv psykoterapi ikke blot ændrer en person men to.
Samtidig giver mødet med kollegaer, fx gennem undervisnings og supervisions sammenhæng, ofte anledning til spændende diskussioner og overvejelser, der kan åbne op for nye synsvinkler og perspektiver på behandlingsarbejdet.

Hvilken diagnosegruppe finder du mest interessant og hvorfor?

- Jeg har altid været fascineret af borderline personlighedsforstyrrelsen, med dens kombination af biologiske og miljømæssige årsagsforhold. Samtidig udspiller hele psykiatrien sig i denne lidelse fra misbrug over psykoselignende symptomer, angst, depression og mani samt spiseforstyrrelser til ADHD og PTSD.
Samtidig er behandling af disse patienter en udfordrende og kreativ proces der ofte åbner dørene op for en ny verden for patienten. 

Er der nogle diagnoser som du mener bør ’slettes’ og/eller tilføjes/udvides?

- Personlighedsforstyrrelserne bør have mere fokus i behandlingspsykiatrien. De udgør nogle specielle problemstillinger, som psykiatrien ofte er dårligt gearede til at takle. Derfor er der brug for en efteruddannelse på dette felt. 

Har du haft nemt ved at kombinere dit familieliv med arbejdslivet?

- Ja, jeg har været heldig at have en kone der accepterede at jeg arbejdede meget og at psykiatrien var min anden familie, samtidig med at hun var den stabile faktor i hjemmet for vores 5 børn. 

Hvorfor mener du at psykiatere ikke kan erstattes af eksempelvis psykologer og/eller alment praktiserende læger?

- Psykiatere har den fordel at de gennem lægeuddannelsen har forstand på såvel de neurobiologiske og psykologiske sammenhænge i udviklingen og vedligeholdelsen af psykisk lidelse. Derfor er det vigtigt at lægen ikke blot efteruddanner og sætter sig ind i de biologiske, men også i de psykologiske sygdomsmodeller. Vi skal ikke glemme at psykiatri betyder ”at læge sjælen”. For mig er det sjælelige aspekt af psykiatrien meget vigtigt, og vi skal altid huske, at se og behandle patienten som et menneske.
Tværfaglighed har gennem mange år været fremherskende i psykiatrien på både godt og ondt. Ægte tværfaglighed bygger på at de forskellige faggrupper tilføjer noget specifikt og forskelligt til udredningen og behandlingen af psykiatriske patienter. Misforstået tværfaglighed er når alle skal gøre det samme. 

Hvordan ser du psykiatrien i fremtiden?

- Jeg håber, der bliver en større integration af den fascinerende viden vi har om det neurobiologiske og psykoanalytiske felt, således at vores behandling bliver mere multifaciteret end den er i dag, Desuden at samfundet indser at vi i et civiliseret system ikke kan leve med at psykisk syge ikke får den tilstrækkelige behandling på grund af manglende ressourcer og uddannelser.
Der er brug for åbenhed og oplysning omkring psykiske lidelser og at den psykoterapeutiske tilgang opkvalificeres og integreres i den psykiatriske gennemgang og behandling. 

Hvad er dit bedste råd til en kommende psykiater?

- Vær målrettet. Find ud af hvad du vil og gå efter det og i parentes – psykoterapi er et meget fascinerende arbejdsfelt. 

Andet du har lyst til dele med dine kommende kollegaer?

- Psykiatrien er til tider hård kost, men til gengæld et meget fascinerende, spændende og udfordrende speciale med et hav af muligheder for subspecialisering.