Hvordan var din første vagt på et psykiatrisk hospital?
- Spændende og farverigt med en manisk patient.
Hvad er det bedste ved at være overlæge/professor/speciallæge i psykiatrien?
-Det er de særlige muligheder og behov for at forene biologiske og psykologiske undersøgelses- og behandlingsmetoder samt de unikke muligheder for at forske i sygdomme, der har store menneskelige og samfundsøkonomiske aspekter.
Har du oplevet noget igennem dit arbejde i psykiatrien som har påvirket dig som menneske?
- En opmærksomhed på og ydmyghed overfor hvor meget ”psykisk skævhed” fylder i det enkelte individ og den store tilfredshed ved at kunne hjælpe dem, hvor ”skævheden” er blevet til sygdom.
Hvilken diagnosegruppe finder du mest interessant og hvorfor?
- Skizofreni er for mig den psykiske sygdom per excellence.
Er der nogle diagnoser som du mener bør ’slettes’ og/eller tilføjes/udvides?
- Nej, men flere trænger til et videnskabeligt fundament.
Har du haft nemt ved at kombinere dit familieliv med arbejdslivet?
- Ja
Hvorfor mener du at psykiatere ikke kan erstattes af eksempelvis psykologer og/eller alment praktiserende læger?
- Ingen anden faggruppe uddannes til at undersøge, forstå og behandle de både biologiske og psykologiske aspekter ved psykisk sygdom.
Hvordan ser du psykiatrien i fremtiden?
-Som en høj profileret del af neurovidenskaberne.
Hvad er dit bedste råd til en kommende psykiater?
- Prøv det! Det indeholder flere forskellige karrieremuligheder end de fleste andre specialer.
Andet du har lyst til dele med dine kommende kollegaer?
- Jeg er stolt af at være psykiater!