Registre flytter forskningen
Center for Registerforskning hører under Aarhus Universitet. Det er placeret ved Nørrebrogade i Århus tæt på Århus Sygehus. Ud fra centrale oplysninger ser man nærmere på epidemiologiske sammenhænge mellem sygdomme på den ene side og sociale – og genetiske forhold på den anden. Det kan engang imellem være ”svært at se skoven for bare træer”, og alligevel er det netop ved at se på større populationer, at man ofte kan finde årsager, som ellers ikke er målelige.
Registerforskningen drejer sig om en lang række områder fra cancer over arbejdsmiljø til HIV – og så ikke mindst psykiske lidelser. For snart fem år siden blev Center for Registerforskning åbnet under det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Leder af registret blev professor, dr.med. Preben Bo Mortensen, der i 1984 først som prisopgave og senere som doktordisputats havde undersøgt sammenhængen mellem skizofreni og kræft.
I dag er Centerets egen sundhedsvidenskabelige forskning især koncentreret om epidemiologiske studier af skizofreni, mani, depression samt selvmord. Dets drift er støttet af Danmarks Grundforskningsfond, men størstedelen af forskerstaben er finansieret ved eksterne fondsmidler, heraf en stor del af The Stanley Medical Research Institute.
Skizofreni og kræft
– Danmark er unik med sine cpr-numre og med en lovgivning, som både giver borgerne stor sikkerhed for at følsomme Center for Registerforskning jagter sammenhænge oplysninger ikke kommer ud, og som samtidig sikrer at forskerne kan samle viden. Sikkerheden og tilliden er baggrund for, at Danmark er førende og har været banebrydende med epidemiologisk forskning.
Om sit eget første epidemiologiske forskningsprojekt om skizofreni og kræft fortæller Preben Bo Mortensen:
– Det viste sig, at skizofrene havde mindre sandsynlighed for at udvikle kræft. Hvis der var en relation, hvad var den så? Hvad er det som beskytter – eller forebygger? Er der fælles årsagsmekanismer – eller er det miljøet eller noget i behandlingen af de skizofrene? Der var mange spørgsmål. Skizofrene drikker og ryger ikke mindre end almindeligt, så det kunne altså ikke være årsagen. De føder også færre børn, hvad der ellers kan betyde større risiko for brystkræft. Var det noget med den farmakologiske medicin og behandling?
Svarene har interesse for sygdomsforståelsen både i den psykiatriske forskning og for kræftforskningen og kan være med til at indkredse sygdomssammenhænge, som så kan efterprøves i andre og måske kliniske undersøgelser.
Byer, slidgigt og svulster
– Vi brugte kræfter på at undersøge, hvorfor der er flere skizofrene i storbyerne. Vi så nærmere på, om patienterne var født i byerne – eller hvornår de var kommet hertil. Var det noget med at forældre i byerne får senere børn end i landområder? Nej, det var ikke markant bundet til dette. Var det fordi disse borgere var dårligere socialt stillede? Nej, her var der ingen sammenhæng: Skizofrenien rammer alle socialgrupper lige hårdt. Der er endnu ikke fundet en dækkende og oplagt forklaring, fortæller Preben Bo Mortensen.
– Andre studier har set nærmere på autoimmune sygdomme som ledegigt, hvor der – som ved kræft – er en nedsat forekomst af skizofreni. Ved en anden sygdom som cøliaki – en tarmsygdom med overfølsomhed overfor gluten – oplever vi et større sammenfald med skizofreni. For at skille mulige miljø- og genetiske årsager har vi også set på data fra de nærmeste pårørende til de skizofrene. Det viste sig ved cøliaki, at også de nærmeste har lidelsen, så det har her altså ikke noget med den medicinske behandling at gøre. Ved studierne af kræft og skizofreni var der ikke dette familiære sammenfald. Tallene fortæller om, hvornår vi kan tale om en genetisk følsomhed, forklarer Preben Bo Mortensen
– Vi har netop indgået en ny forskningsaftale med Psykiatrien, som vi håber kan give ny viden, som kan bruges af behandlerne i såvel somatikken som i psykiatrien.
Baggrund
De første epidemiologiske undersøgelser gjaldt store epidemier i midten af 1800-tallet. Meget senere – i 1970´erne – fik undersøgelser af arbejdsmiljø stor medieopmærksomhed, da man kunne vise farlige sammenhænge mellem miljøet og sundheden. Mange af de væsentligste danske epidemiologiske arbejder knytter sig til mere end et halvt århundredes psykiatriske undersøgelser, hvor befolkningsgruppers sygelighed, sociale adfærd og arvelighed er blevet fulgt.
Professor, dr. med. Erik Strömgren, der efter Anden Verdenskrig gav dansk psykiatri sit store gennembrud, havde allerede før sin ansættelse som leder af Psykiatrisk Hospital i Århus lavet større undersøgelser, som så på psykisk sygelighed på demografisk plan (Bornholm og Samsø). Han fik i Århus tilknyttet en række kliniske forskere, som siden fulgte op og udvidede hans undersøgelser. Den computermæssige teknologi udvikledes, og da alle danskere i 1969 tildeltes et cpr-nummer, gav det store nye muligheder. I mange år foregik denne forskning ved Demografisk Institut på Psykiatrisk Hospital.
Artikel udarbejdet af Journalist Jørn Gade, Psykiatrien i Århus Amt, for AUH-bladet