Regionspsykiatrien Vest, Herning ligger på adressen Gl. Landevej 61, 7400 Herning
Regionspsykiatrien Vest består af to geografisk adskilte enheder i Herning og Holstebro. Medicinstuderendes ophold foregår kun på afdelingen i Herning. Afdelingsledelsen besår af ledende overlæge Inge Lund Petersen, ledende sygeplejerske Kirsten Krogh og ledende sekretær Ane Marie Dige.
Afdelingen i Herning består af sengeafdelinger, distriktspsykiatri, OPUS, Mobilteam, Center for Selvmordsforebyggelse, Center for Oligofrenibehandling, Center for Relationsbehandling og Team for misbrug og Psykiatri. Team Herudover fungerer et projekt Bevar Barndommen, som fokuserer på børn af voksnes med psykisk lidelse. Center for Traumatiserede Flygtninge. Center for Traumatiserede Flygtninge er hjemmehørende i Holstebro, men kommer i et pilotkontor i Herning to gange ugentligt.
Sengeafdelingerne består af 56 senge fordelt på:
• E1: affektiv afsnit med 12 ved overlæge Birthe Fyhn Linde
• E2: både affektiv og psykoseafsnit med 12 senge ved overlæge Otto Ejsing
• E3: psykoseafsnit med 12 senge ved overlæge Peter Grydehøj
• E4: akut modtageafdeling med 12 senge ved overlæge Michael Bo Pedersen
• E6: gerontopsykiatrisk afsnit med 6 senge ved overlæge Niels Bo Nielsen.
Afsnittene E1, E3, E4 og E6 indgår i studenterundervisningen.
Den kliniske undervisning er tilrettelagt således, at den studerende indgår i rul af en uges varighed, hvorved der opnås ophold på akutafdeling, affektiv afdeling, psykoseafdeling og gerontopsykiatrisk afdeling. Afdelingen fungerer som en enhed, hvorfor rotationsordningen kan fungere uden, at kontinuiteten tabes. Den studerende opfordres til at følge forløb, uanset om man er på en anden afdeling.
Der arrangeres et-dages ophold i distriktspsykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Uanset dette opfordres den studerende til at følge forløb i distriktspsykiatrien på individuel basis. Endvidere aftales et-dages ophold i OPUS på individuel basis.
Der forefindes kantine på Regionshospitalet Herning.
Spørgsmål vedrørende praktiske forhold kan rettes til ledende sekretær Ane Marie Dige., ane.diag@ps.rm.dk
Spørgsmål vedrørende faglige forhold kan rettes til klinisk lektor, overlæge Ph.D. Hans Jørgen Søgaard, Hans-Joergen.Soegaard@ps.rm.dk